Historiske Dublin: Den nyere irske uafhængighedskamp

Den irske kamp for selvstændighed har betydet – og betydet stadigt meget for, hvordan irerne i dag ser sig selv – og ikke mindst her spiller Påskeoprøret i 1916 og begivenhederne derefter en væsentlig rolle.

Gå derfor på opdagelse i den moderne irske uafhængighedskamps historie. Her vil 1916 Rebellion Walk, the General Post Office, Kilmainham Gaol og Croke Park være værd at bruge nogle timer på.

Alle fire attraktioner beskriver nemlig den optrappede konflikt mellem irerne og briterne i perioden mellem 1916 og 1921. Det var nogle begivenheder, der skulle blive startskuddet på den proces, der med tiden gav Irland dets uafhængighed og gjorde hovedparten af øen til en republik.

1916 Rebellion Walk

”Den eneste måde hvor vi kunne fange briternes opmærksomhed på, var hvis vi skød eller sprængte noget i luften. I mere end de 700 år Irland var en britisk koloni, forsøgte vi os med adskillige oprør. De blev alle slået ned”.

Lorcan Collins der er guide og initaitiv tager til 1916 Rebellion Walk tager imod på The International Bar i Dublins centrum og siger: ” Men via efterdønningerne af Påskeoprøret i 1916 blev det denne gang anderledes”.

Lorcan starter nu med en levende gennemgang af den historiske situation før Påskeoprøret. Lidt efter vandrer vi rundt i de irske rebellers fodspor i Dublins gader og stræder, mens han passioneret fortæller anekdoter, reciterer brudstykker af sange, tekster og taler, der knytter sig til Påskeoprøret.

Turens højdepunkt er the General Post Office (the GPO) på Dublins hovedstrøg O’ Connell Street. ”Det var her, at en af Påskeoprørets ledere, Pádraic Pearse, læste den irske uafhængighedserklæring op. Det resulterede i nogle dages ildkamp, inden briterne sønderbombede den majestætiske bygning, slog oprøret tilbage og tog lederne til fange”, fortæller Lorcan  og konstaterer: ” Briterne havde vundet – men de begik en skæbnesvanger fejl ved at henrette James Connolly og de andre ledere i Kilmainham fængslet, som I bliver nødt til at se, for at forstå alt det her”.    

TIP: Hvis du gerne vil have en mere indgående forståelse af Påskeoprøret, kan Lorcans bog The Easter Rising – A guide to Dublin in 1916 anbefales. Køb den før/efter turen eller på hjemmesiden.

Læs her den danske version af mit portræt af Lorcan Collins, som er guide på turen. Teksten har tidligere været bragt på 1916 Rebellion Walking Tours hjemmeside.

 The General Post Office (the GPO) – An Post Museum

På Lorcans tur ser du kun the General Post Office udefra – og med tanke på hvilke skelsættende historiske begivenheder der indtræf her, bør du ikke snyde dig selv for at stikke hovedet indenfor. Det er en usædvanlig storslået bygning fra 1818 - i øvrigt den sidste af georgisk arkitektur i Dublin.

Postkontoret er stadigt funktionelt, ret stort og fyldt af atmosfære. Ovre i et af hjørnerne findes An Post Museum, der i forhold til resten herinde nærmest er på størrelse med et frimærke. Museet har kaldt deres udstilling Letters, lives and liberty. Foruden masser af informationer om det irske postvæsens historie, findes der en indrammet kopi af den irske Uafhængighedserklæring.

Der vises også en kort film, hvor skuespillere rekonstruerer medarbejderne på postkontorets telegrafstue oplevede dagen og dagene, hvor de irske oprørere besatte deres arbejdsplads. De arbejdede stædigt videre. For som den gennemgående fortæller – den velklædte postmester Mr. O’ Neil – meget sigende siger: ” Til trods for bombardement og ballade skal posten ud”.

http://www.anpost.ie/AnPost/History+and+Heritage/Museum/

Kilmainham Gaol

Kilmainham Gaol (fængsel) står som et monument over det britiske herredømme på Den Grønne Ø. I perioden mellem 1796 – og 1924 blev det bl.a. brugt til huse irske rebeller fra fem oprør.

I dagene efter Påskeoprøret blev dets ledere ført hertil. Den guidede tur rundt i fængslet kommer forbi den fløj, hvor de var interneret. Øverst på hver dør, kan du se, hvem der boede i hvilken celle.  På cellevæggene nåede mange af lederne at nedfælde deres tanker.

I ’The Stonebreakers Yard’ hvor rundvisningen slutter, blev lederne ført ud og skudt.

At begivenhederne i Kilmainham Gaol er kommet til at betyde så meget i den irske selvforståelse, skyldes, at nedslagtningen gjorde at James Connolly, Pádraig Pearse, Joseph Plunkett og de andre 1916-ledere – hvis sag den brede irske befolkning åbenlyst havde grint af - pludselig blev gjort til martyrer, som disse linjer fint viser.

// There where many a sad heart/ In Dublin that morning/When they murdered James Connolly, the Irish Rebel//. 

 Briternes brutalitet i Kilmainham blev derfor en tiltrængt ammunition for det politiske parti Sínn Fein og dets militante gren IRA.  Og samtidig startskuddet til Uafhængighedskrigen, der varede fra 1918-1921. En krig der kom til at kaste et blodigt spor på Croke Park i november 1920.

VÆRD AT VIDE: I Dublin findes der i dag gader og stationer, der er opkaldt efter Påskeoprørets ledere som eksempelvis Connolly Station og Pearse Street. Tidligere havde briterne bl.a. opkaldt dem efter deres helte; The Duke of Wellington var en af dem.

Læs den mere dybdegående artikel fra mit besøg i Kilmmainham Gaol. Artiklen blev publiseret i Fagbladet Fængselsfunktionæren.

TIP: Bogen Last Words, der kan købes ved billetsalget, er en antologi over de tanker Påskeoprørets ledere havde gjort sig. Den er værd at erhverve.

TIP:  Lige overfor fængelsesmurerne ligger der en pragtfuld PUB, med det meget signende navn: The Patriots Inn. Det kunne være et godt bud, når/hvis du trænger  til at skylle de lidt voldsomme indtryk den guidede tur i Kilmainham giver.

Croke Park

Under en gælisk fodboldkamp mellem Dublin og Tipperary skød briterne løs på de 10.000 tilskuere, der var tilstede. 13 uskyldige blev dræbt og mere end 80 såret under skydningen.  Briternes motiv var at gengælde IRA’s nedskydning af 14 britiske efterretningsfolk samme morgen og på den måde at markere deres magt.  Under en senere optælling skulle det vise sig, at der var 31 dræbte.

Irerne kaldte dagen for ’Bloody Sunday’ . Croke Park eller Páirc an Crócaigh som stadionet hedder på irsk, har siden 1913 været hovedkvarteret for GAA – The Gaelic Atheletic Association. Gaelic Games hvor gælisk fodbold og hurling er nogle af hovedsportsgrenene bliver betragtet som en del af irsk identitet . Croke Park er derfor et slags centrum for irsk kultur, hvilket var grunden til briternes nedskydning i 1920. Selv i Storbritannien var folk chokeret – og ’Bloody Sunday’ skulle blive en af hovedfaktorerne for, at briterne nogle måneder  efter trak sig ud af uafhængighedskrigen.

På stadionets museum er der både en større udstilling om historien bag ’Gaelic Games’, om ’Bloody Sunday’, og ’Gaelic Sunday’ som var en søndag i 1918, hvor 54.000 GAA medlemmer dyrkede deres nationalsport i trods over, at briterne havde erklæret GAA for en ulovlig organisation.

Croke Park er med dens omkring 83.000 siddepladser et af Europas største stadions og tiden går. Men alligevel hviler ’Bloody Sundays’ skygge alligevel over Páirc an Crócaigh.

Hen kan du læse en baggrundsartikel skrevet om Croke Park og dens betydning i forholdet mellem England og Irland dengang og nu med udgangspunkt i dels Droning Elisebeth ll's og min kammerat Anders og mit besøg der i maj 2011.

TIP: Filmen Michael Collins fra 1996 med irske Liam Neeson i hovedrollen, skildrer – selvom det er en typisk Hollywood blokbuster - ganske godt disse turbulente år. Michael Collins var en af hoved-mændene bag den irske modstandskamp fra 1916 og frem.

Bemærk:  Kilmainham Gaol og Croke Park har meget mere at byde på, end hvad du der står i denne  tema – artikel. Tag et kig på deres  respektive hjemmesider. Og følg med her på www.Dublinbykyhl.dk for nye tips derfra.