Med Fly fra Danmark til Dublin (opdateret september 2019)

Med Fly fra Danmark til Dublin (opdateret september 2019)

Coverfoto: Indflyvningen over Dublin - Foto: Ryanair


Nu Ta’r Jeg Til Dublin med det første fly...

Sådan sang en meget entusiastisk og rejselysten Bjørn Tidmand på en plade, der udkom i midten af 1960’erne. Og ofte kan det i dag føles som om, at det næsten ikke kan være nemmere at komme med fly til Dublin Airport, der ligger centralt for den fortsatte rejse på Den Grønne Ø; om kursen så er sat mod nord, syd, øst og vest.

I øjeblikket konkurrerer hele tre flyselskaber, to skandinaviske og et med oprindelige irske rødder nemlig på ruten København–Dublin. Det er SAS, Norwegian og Ryanair. Det betyder stor konkurrence, flere daglige afgange og dertilhørende prisfald for billetter mellem den danske og irske hovedstad.

I midten af februar lancerede det nye flyselskab Great Dane Airlines nemlig, at de vil forbinde Jylland - nemlig Aalborg - med Irland og Dublin i kraft af en afgang om ugen hele sommeren.

Turen til Dublin fra København tager for alle tre flyselskaber omkring 2 timer og 20 minutter – selvfølgelig afhængig af vejr og vind. 

Der er lidt kortere fra Aalborg til Dublin. Herfra tager turen ca. en time og 45 minutter.

SAS05.jpg

SAS har siden 1966 fløjet mellem København og Dublin, og i mange år som nu med en daglig afgang.
- Alle ruter har deres særkende, men det er klart, at en rute vi har fløjet i 47 år, har en høj betydning for SAS, fortalte tidligere  pressechef Trine Kromann–Mikkelsen mig i 2013.  Den nuværende pressechef Mariam Foged supplerer med resten af informationene.
Det er i øvrigt et af de 9 fly fra SAS Ireland, du kommer til at flyve med. SAS Ireland er et flyselskab oprettet og ejet af SAS.  Derfor har fly fra SAS Ireland de samme VIKING ’efternavne’ som de normale SAS fly.

Flytype(r):

SAS Ireland benytter sig udelukkende af Airbus 320neo, som er et af de mest miljøvenlige fly på markedet. De er alle udstyret med High speed WIFI og USB sæder. Du vil både kunne opleve engelsk og skandinavisk besætning på flyene. Kapaciteten er på 180 personer.

sasNEO.jpg

Hvorfor bør du rejse med SAS i stedet for Norwegian og Ryanair?

- Ved at flyve med SAS får du en rigtig god hjælp og support, hvis det ikke går som planlagt. Hvis flyet er aflyst, har vi et netværksamarbejde med andre flyselskaber og kan hjælpe dig med ombooking til et af vores andre fly. Derudover har du, hvis du er SAS Plus eller Eurobonus Guld kunde, adgang til vores lounge i København. Endvidere CO2 kompenserer vi vores Eurobonus medlemmer, hver gang de rejser, siger Mariam Skovfoged.


RGB-Norwegian-logo.png

Norwegian har fløjet mellem København og Dublin siden 2010. I sommerhalvåret vil der være tre ugentlige afgange mellem de to destinationer.
- Det vil foregå i vores splinternye fly, fortæller Andreas Hjørnholm, som er selskabets kommunikationschef. 

Han tilføjer:
Dublin er en spændende by, som vi er glade for at kunne tilbyde vores rejsende. Dublin er en maggi-terning af irsk kultur, når det er bedst. Her er musik, mad og masser af kultur. Samtidig giver Dublin de rejsende adgang til resten af Irland med den smukke natur, som kendetegner landet.

Flytype(r):

Norwegian flyver til Dublin og retur med en af deres Boeing 737–800, der har en kapacitet på 186 passagerer pr. flyvning.

737-800_web.jpg

Hvorfor bør du rejse med Norwegian i stedet for SAS og Ryanair?

- Vi tilbyder billetter til meget konkurrencedygtige priser, hvor man ikke betaler for mere, end det man får. Vores fly er nogle af de mest moderne, og derfor mest klimavenlige, flyflåder i verden. Som det eneste flyselskab på ruten har vi samtidig gratis wifi ombord, fortæller Andreas Hjørnholm.


ryanairlogo.jpg

Ryanair startede med at flyve mellem København og Dublin i 2015, og her i 2019 vil der i sommer og vinterhalvåret være én daglig afgang ugen igennem.
- Vi er tilfreds med rutens popularitet, og det er en sund og velbesøgt rute med irske og danske passagerer, fortæller Chris Lundshøj, der er Ryanairs  salgs- og marketingschef for de nordiske lande.

Ryanair blev grundlagt af irere i 1986, i dag markedsføres selskabet i stedet som ’Europas foretrukne flyselskab’. Den irske indikation som dog findes er, at du på flyenes halefinne kan se et motiv af en harpe, som er Irlands nationalvåben.

Flytype(r):

Når du flyver Ryanair til og fra Dublin er det ombord i en Boeing 737 – 800, og på en udsolgt afgang er alle 189  pladser besatte.

Ryanair fly over Dublin

Ryanair fly over Dublin

Hvorfor bør du rejse med Ryanair i stedet for SAS og Norwegian?

- Vi tilbyder billigere priser og et meget, meget større pan-europæisk netværk i forhold til Norwegian og SAS, understreger Chris Lundshøj.

Bonus – note:

Hvis du nu sidder ved vinduet eller tæt nok på, så du kan se ud, så bør du høre efter,  når piloten afhængig af vind og vejr fortæller ad hvilken retning flyet fortsætter mod Dublin, når det er over England eller Skotland. Hvis flyet flyver over Edinbourgh eller Liverpool, vil du  som regel komme til at opleve en meget smuk indflyvning til Dublin ad søsiden – herunder Dublin Bay. Hvis flyet derimod flyver over Belfast, vil det gå stik syd og flyve over land det sidste stykke mod Dublin.


GDA_logo black.png

Det er snart en del år siden, at Ryanair nedlagde Billund–Dublin ruten, og dermed mistede Jylland en direkte forbindelse til Dublin. Men med Great Dane Airlines sommerrute fra Aalborg, er det nu muligt at undgå mellemlanding og komme hurtigt til den irske hovedstad.
- Vi har valgt at flyve Aalborg-Dublin på baggrund af en markedsanalyse, der viser at det er en destination som efterspørges (man kalder Dublin det ”nye” London), forklarer Line Mørch Stiller, Marketing Manager hos Great Dane Airlines.

Flytype(r):

Du vil blive fløjet til Dublin og retur med en regional jet af typen Embraer E195 , der har plads til 118 passagerer. Denne model er skabt til det regionale marked, og er dermed mindre end Boeing og Airbus.

Great-Dane-fly-620x330.png

Hvorfor bør du rejse med Great Dane Airlines i stedet for SAS, Ryanair og Norwegian?

Vi er et nordjysk selskab og det vil vi gerne have, at vores kunder kan mærke. Vi vil yde en service, som folk husker, fordi de hos os, er mere end et sædenummer, forklarer Line Mørch Stiller


pass.jpg

Pas og penge

Da den irske republik ikke er med i Schengen-samarbejdet, skal du huske pas, som du både skal vise ved ud- og indrejse i Kastrup og ved indrejse i Dublin.

Inden rejsen skal du huske at hæve både Euro og Pund. Euro er møntfoden i Den Irske Republik og dermed Dublin, men skulle du få lyst til at besøge f.eks. Belfast senere, mens du er på Den Grønne Ø, betaler du her med engelske pund, som er den gældende valuta i Nordirland, fordi det hører med til Storbritannien.

murphyspub.jpg

Kan du ikke vente med at sidde på en irsk pub, er der gode råd for det i Kastrup

Your quickest way to Ireland” står der nemlig på et skilt ved trappen op til Murphy’s Irish Pub, der ligger tæt på paskontrollen, når du skal flyve med SAS og Norwegian til Dublin.

Murphy’s Irish Pub åbnede i 2015, og har siden drevet en klassisk pub med fokus på øl, mad og sport, og der er både muligheder for at få Murphy’s Stout og Irish Red. Murphy’s bryggeriet og brandet stammer fra Irlands næststørste by Cork i sydvest Irland. Der er selvfølgelig også mulighed for at få ’A pint of Guinness’, hvis det er det, man længes efter.

- Murphy’s Pub er drevet af HMSHost, og er vor eget koncept. Som en del af vores koncept har vi valgt at samarbejde med leverandører, som giver os den bedste mulighed for at vise ”Den Grønne Ø” fra sin bedste side, fortæller daglige leder Christian Backe.

 

 

.

 

”Det ER dejligt på Den Grønne Ø!  (men i Dublin er der bedst….)

”Det ER dejligt på Den Grønne Ø! (men i Dublin er der bedst….)

Ankomst til Dublin Airport

Ankomst til Dublin Airport